Det sker i hallen

I VM måneden har vi inviteret en masse forskellige sportsgrene i hallen, som du har mulighed for at prøve helt gratis.

Alle er velkommen uanset alder, køn og niveau

 

Futsal

Mandag d. 18 juni kl. 16.00 - 18.00

Hvad er hemmeligheden bag fodboldstjerner som Messi, Ronaldo og Neymar? – FUTSAL! En fodboldgren der stammer fra Sydamerika, hvor de alle startede deres fodboldudvikling.

København Futsal afholder drop-in fra kl. 16.00 - 18.00, hvor der bliver en lille introduktionstræningspas med forskellige tekniske øvelser og efterfølgende bliver der spillet en masse kampe.

Hvad er Futsal?

Futsal er en fodboldgren fra Sydamerika. Futsal spilles 5 mod 5 på en håndboldbane og den begrænsede plads og tid, kræver at der både tænkes og handles hurtigt.

Futsal er et meget teknisk og taktisk spil, hvor der arbejdes med udvikling af den enkelte spiller og det holdtaktiske.

 

Floorball

Tirsdag d. 19. juni kl. 14.00 - 18.00

Superseje piger og drenge spiller floorball!

Og du kan være med!
Copgenhagen Floorball inviterer alle i multihallen til en floorballcamp. Du kan låne stave, så du skal bare komme.
Det er garanteret, at du får en mega sjov dag med masser af grin og sved på panden.

Floorball er en af de hurtigst voksende holdsport i Danmark. Det er fordi det er en sjov og hurtig sport med mange mål.

Beachvolley

Onsdag d. 20. juni kl. 15.00 - 17.00

De dygtige beachvolleyspillere fra CPH Beachvolley inviterer beachvolley dag.  Der bliver
lagt op til nogle sjove timer i sandet. Der vil være en kort intro til beachvolley og derefter spilles der nogle små kampe.

 

BeachSoccer/SoccerVolley

Onsdag d. 20. juni kl. 15.00 - 17.00

Idrætsprojektet afholder en sjov og hyggelig dag med fodbold i sandet. Kom og vær med til BeachSoccer/BeachVolley der er et godt supplement til det traditionelle fodbold på græs.

 

Fodtennis

Torsdag d. 21. juni kl. 15.00 - 17.00

Fodtennis er en sport hvor alle kan være med. Vi spiller på tværs af køn, alder og niveau, og du behøver ikke have spillet fodbold før.

Du kan komme og prøve fodtennis, hvor en landsholdsspiller vil vise nogle tricks, derefter vil der være nogle kampe.

Har du lyst til at lære mere om fodtennis? Så kom i hallen.

 

Valby Cup

Fredag 22. juni kl. 16.00 - 19.00

Vores venner fra idrætsprojektet og SURF Valby afholder Valby Cup, som er en hyggelig fodboldturnering for alle, det bliver blandet hold på tværs af alder og køn. Der bliver spillet 4 mod 4 på mini-banerne.

 

Legecamp

Mandag d. 25. juni kl. 15.00 - 19.00

Idrætsprojektet er i det kreative hjørne og inviterer alle til en dag med fokus på lege, krea og brætspil. Idrætsprojektet har nogle super seje trænere, som bl.a. sørger for VM-træningscamp hvor du kan blive testet på din styrke og hurtighed. Der vil være et krea område, hvor du kan designe spiller t-shirts, hold-logo og folde hold-maskotter i origami.

 

Basketball

Mandag d. 25. Juni kl 17.00 - 18.00

Amager Basket afholder basketball dag i multihallen for alle. De dygtige spillere fra Amager Basket underviser og guider dig hele vejen igennem. Vi lover, at du bliver udfordret og underholdt.

 

Kørestolsbasket

Mandag d. 25. Juni kl 16.00 - 17.00

Kørestolsbasket er en handicap sport, som er dynamisk og med  en blanding af fart og finnes. Kom og prøv at spille basket i en kørestol. Vi laver en workshop, hvor man kan komme og prøve, at lave forskellig basket træningsøvelser i stolen. Så slutter vi af med en kamp, hvor man kan få lov til at spille med/imod de 2 spiller fra Stevnsgade Low Raiders ( Jonathan Richter & Nagwa Brown). Kom og få en sjov dag med basket på en sjov og anderledes måde.

 

Amerikansk Fodbold

Tirsdag d. 26 juni kl. 18.00 - 20.00

Er du til fart, spænding boldspil tackling og ikke mindst fantastisk sammenhold? Så skal du komme til Amerikansk Football aften, og tag alle dine venner med.

Copenhagen Tomahawks byder børn og unge velkommen til et indblik i en udforende og spændende sport.

Sporten  byder på alt ligefra boldspil, løb, tacklinger, overblik, disciplin og ikke mindst fantastisk sammenhold, da amerikansk football-hold har brug for mange spillere - små som store, hurtige som stærke.

Husk at medbringe tandbeskytter.

Baseball

Onsdag d. 27 juni kl. 14.00 - 16.00

En baseball kan komme med 100 km/t mod dig, og der gælder det om at være vågen - er du klar til en sport med fart, spænding og teknik, så kom og prøv Baseball sammen med Copenhagen Baseball. Træningen byder på gennemgang af øvelser og teknikker samt muligheden for, at prøve batting live samt brug af pitching maskine.

Man låner hjelme, bat, bolde og handsker.

Kathrine Chalmer Staal

Event- og marketingkoordinator
Tlf: (+45) 27 28 83 81 kathrine@hafnia-hallen.dk