Højrisiko idræt?

Idrætsfaciliteter i Danmark har fået en tydelig indikation fra Statens Serums Institut i forhold til deres risikovurdering. I skrivende stund er idrætsfaciliteterne blevet klassificeret på niveau med barer, diskoteker og koncertsteder i ”højrisiko-kategorien”. Idrætsfaciliteter har derfor en ekstra udfordring i denne corona-genåbningstid i forhold til overhovedet at få lov til at åbne. Vi skal have skabt tillid hos myndigheder til, at vi kan håndtere en åbning med både børne- og voksenaktiviteter – og det skal vi gøre hurtigt!

I Hafnia-Hallen har vi sat os for at vise, at denne klassificering bør ændres. Vi øver os hver dag med håndtering af mange mennesker via flere skoleklasser og en børnehave, der har deres daglige skolegang i hallen – på en meget forsvarlig måde. Hver dag har vi mere end 100 børn i hallen fra tidlig morgen til midt på eftermiddagen, som meget hurtigt at lært at efterleve de nye retningslinjer, vi har opstillet i forhold til afstand og håndvask. Men ifølge SSI’s risikovurdering vil en mulig åbning af idrætsfaciliteterne betyde, at vi skal forvente endnu mere udisciplinerede kunder, når foreningslivet og de private igen kan komme indenfor. Det stiller idrætsfaciliteterne overfor en kæmpe opgave. Jeg er mere fokuseret på, hvordan vi kan løse opgaven end på, hvor SSI henter deres viden om foreningsmedlemmers adfærd?

Organiseringen er til at løse

Hvordan vi indrette de fysiske rammer, og hvor mange deltagere der må være i hvert rum? Mit indtryk er, at alle parter er meget optaget af at løse opgaven, og at vi er parat til at følge de retningslinjer, som der nu engang kræves i denne nye situation. Opgaven er jo ganske enkelt, at vi i fællesskab skal flytte foreningslivet og faciliteterne til et lavere risikoniveau ved at vise, at vi kan formå at indrette os på en ny og mere restriktiv måde. 

Det sætter idrætsfaciliteterne på en stor opgave, for vi kan ikke bare side og vente på at ”højrisiko” personer kan komme i gang igen. Vi må proaktivt sammen med foreningslivet finde ud af, hvordan vi kan håndtere en genåbning.

De sidste 8 uger har givet os mange nye rutiner og rytmer, både i befolkningen generelt, men også i driftsmæssig sammenhæng Hafnia-Hallen. Nye måder at indrette hallen på og nye måder at organisere alt, lige fra flere indgange og udgange, så vi har mulighed for at lave ensretning af trafikken, til opdeling af hallen med færre deltagere, så alle udøvere har god plads.

Øvelse gør mester

I Hafnia-Hallen øver os, som nævnt med mere end 100 børn hver dag. Jeg kan sagtens forestille mig, at denne øvelse sagtens kan overføres til også at gælde de samme børn om eftermiddagen og aftenen, for ikke at tale om deres forældre og andre voksne. Så Idrætsfaciliteter – vi skal være klar, og vi skal være klar til også at være sparring for foreningslivet og med myndigheder.

Foreningerne skal gøre sig klar

Foreningslivet får en kæmpe opgave, for klubberne skal til at organisere sig anderledes i deres træningspas. Der skal flere trænere/frivillige til holdene. og der skal laves regler og tjeklister, som fastholder nye rutiner. Vi skal med andre ord være klar på andre måder at træne på og andre måder at være facilitet på. 

Alle disse tiltag skal være med til, at vi flytter foreningslivet og facilitetsdrift fra ”høj risiko” til ”normal risiko”. Det er en opgave, vi skal finde ud af at løse i fællesskab, så vi kan leve op til sundhedsstyrelsens retningslinjer, både nu og i fremtiden. Vi vil ikke sidde på bagsædet og vente. Istedet må vi frem på forsædet og vise, at vi kan få hverdagen til at fungere også i Coronatider.