Når organiseret og selvorganiseret idræt mødes

Fra Hafnia-Hallen åbnede dørene i april 2017 har jeg haft en drøm, om at Hafnia-Hallen skulle være en idrætsfacilitet for alle københavnere. Vi har fra dag 1 haft fokus på, at mødet imellem foreningsidrætten og den selvorganiserede idræt skulle blive en succes. Derfor har vi arbejdet stenhårdt på at skabe plads og rammer for, at den organiserede idræt (skoler, institutioner og traditionelle foreninger) skal flettes sammen med den selvorganiserede og de mere kommercielle idrætsaktiviteter.

For mig er det en kerneopgave i facilitetsdrift. Når det lykkes, får vi styrkerne fra foreningslivet og fleksibiliteten fra det selvorganiserede. Vi kommer til at udnytte kapaciteten bedre, og kommer samtidig også bredere ud blandt forskellige befolkningsgrupper.

Mit mål for Hafnia-Hallen er, at flest mulige københavnere dyrker motion og samtidig føler, de har adgang til hallen uanset, om de er med i en forening eller ej. For i min optik ligger der en stor samfundsmæssig værdi i, at så mange som overhovedet muligt har adgang til at være aktive i deres fritid. Det styrker folkesundheden og skaber stærke sociale relationer. Det giver en øget social gennemslagskraft, og vi kan arbejde strategisk med at styrke foreningerne samtidig med at de selvorganiserede får en platform for at dyrke fællesskabet og være fysisk aktive.

I Hafnia-Hallen oplever vi, at den selvorganiserede idræt har mange ansigter. Derfor er det vigtigt at skabe en platform, hvor det både er ok at tiltrække 6 drenge, som bare vil hænge ud med lidt fodbold sammen, og også kan håndtere familien, som bruger tid sammen søndag eftermiddag på at være fysisk aktive.  

I Hafnia-Hallen havde vi 533.000 aktivitetsdeltagere i 2019. Af disse mange gæster var fordelingen, at ca. 67 % af vores gæster kommer i forbindelse med organiseret idræt og ca. 33 % kommer som selvorganiserede. Den fordeling viser, at vi er lykkes med at være en magnet for skolerne og foreningerne, og samtidig skabe plads til mere impulsiv aktivitet. Væksten i 2019 udgjorde 3500 aktivitetstimer til forenings- og skoleområdet og 850 timer i kommerciel drift.  Vigtigt er det, at vi er vokset i begge grupper, der for mig et klart signal på, at vi forstår både foreninger og skolers behov, samt har øje for at skabe plads til de kommercielle muligheder i hallen.

Det er ikke nogen let balance at bevæge sig imellem kommercielle og foreningsgæster. Det kræver tydelighed både eksternt, til gæsterne, om rammer og regler men også internt i personalegruppe, hvor vi afstemmer, hvordan alle behandles ens, så de får den service, som kan forventes.

De mange selvorganiserede og kommercielle kunder kræver, at vi er knivskarpe på vores bookinger, planlægning og er opsøgende i vores salgsarbejde. Når vi skal lykkes med foreningsarbejdet, skal vi kende trænerne og vide, hvem der skaber de stærke relationer og den gode stemning til træning – det er her aktiviteter skabes og ikke mindst fastholdes.  

Jeg mener, at alle idrætsfaciliteter bør kunne rumme disse to grupper af aktive. I det ligger der også en appel om at gøre sig lidt mere umage med at favne alle dem, som ikke er medlem i en forening. Det vil skabe et mere rummeligt idrætsmiljø, hvor flere kan være aktive.

Vi fortsætter i Hafnia-Hallen med fokus på mødet imellem alle de forskellige aktivitetsgrupper, og vi fejrer, hver gang vi får flere aktører indenfor dørene.

Jan Barslev  

Comments are closed.